Arbejdet hos Kristinedal er hårdt – men vi har det sjovt mens vi knokler!
Og det fungerer fint, sålænge alle lever op til de aftaler, som er indgået. Derfor er det vigtigt for os, at du tager stilling til de krav og forventnigner, som vi har til dig – og at du sætter pris på de ting, som vi tilbyder.
Det kan du læse mere om, her på siden.

Vi tilbyder:

  • Gratis menu under din vagt
  • Fri adgang til morgenbrød og rugbrødsmadder også når du ikke er på vagt
  • Hyggeligt bagområde for alle frivillige
  • Rene toiletter
  • Gratis adgang til campingområdet for frivillige (ormalpris 225 kr)
  • Altid kaffe, te, saftevand til fri afbenyttelse
  • Mulighed for massage
  • Adgang til lånecykler
  • Gratis opladning af mobiler
  • Opbevaring af værdigenstande (men del med din gruppe – antal af bokse er begrænset)
  • Øl/vand til rimelige priser
  • Mulighed for ansvar under arbejdet

Ufravigelige krav:

Du skal enten møde op til tiden – eller hvis du er syg, melde afbud hurtigst muligt på vagttelefonen. Gør du ikke det, vil det medføre, at du dels får klippet dit armbånd, dels bliver blacklistet af Roskilde Festival, så du ikke kan arbejde som frivillig de næste 3 år.
Når du møder, skal du selvfølgelig være veloplagt og nogenlunde ren i tøjet – husk at tage tøj på, som godt må blive lidt fedtet, for selv om vi selvfølgelig udlåner kitler til arbejdet, kan det ikke undgås også at slide på tøjet. Sørg for en varm trøje til kølige dage og nætter.
Og så skal du selvfølgelig af bedste evne forsøge at gøre som du får besked på – med godt humør:) Husk også at sige til, hvis du opdager noget, der ikke fungerer optimalt.
Vi glæder os til at arbejde sammen med dig 🙂